”Vejret Nu” har fået en lynhurtig lillebror!

”Vejret Nu” har fået en lynhurtig lillebror!

sila maannakkut

Få et hurtigt overblik over vejret – selv med en dårlig forbindelse.

Efter lanceringen af den nye vejr-hjemmeside vejr.asiaq.gl, som viser det aktuelle vejr for over 40 forskellige steder langs Grønlands kyst, har der været arbejdet på en let og hurtig udgave af siden, så du nu også med en begrænset internetforbindelse og sporadisk dækning kan følge med i vejret. Nu er der en løsning på plads, som kan dække de efterspurgte behov. Du kan finde siden på vejr.asiaq.gl/simpel

For at slanke siden så meget som muligt, præsenteres de aktuelle målinger for alle stationer i tabelvisning. De seneste 24 timers målinger samt koordinaterne for hver station kan findes ved at klikke sig ind på stationerne. Har man brug for mere information, såsom længere tidsserier, flere parametre, grafer, ekstremværdier, søgefunktioner og stationers positioner placeret på et kort, kan man via et enkelt klik navigere over på den fulde vejrhjemmeside og lege videre. God fornøjelse!