Modellering af vandressourcer

Modellering af vandressourcer

I dette projekt finansieret af Grønlands Forskningsråd vil Asiaq i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) evaluerer DMI’s regionale klimamodel HIRHAM5’s output for afstrømning ved hjælp af uafhængige, eksisterende målinger af afstrømning fra oplande uden gletsjere i syd-grønland.

 

Regionale klimamodeller bruges i stadig højere grad til at give informationer om klimaet i områder, hvor der ikke er foretaget målinger og om det forventede klima i fremtiden. Informationerne bruges til en bred vifte af formål indenfor planlægning og forskning. Indenfor forskning har fokus i Grønland især været på beregning af indlandsisens massebalance. Den grønlandske samfundsmæssige anvendelse har naturligt større fokus på de is-frie områder i Grønland. Udarbejdelse af klimatilpasningsstrategier samt vurdering af drikkevandsforsyning og vandkraftpotentialer er eksempler på anvendelse i samfundsmæssig planlægning.

Når klimamodellerne anvendes er det essentielt at kende nøjagtigheden, dvs. i hvor høj grad man kan stole på resultaterne. Flere studier har fokuseret på at verificere klimamodellernes resultater vedr. afsmeltning fra indlandsisen og forskellige. Der har været mindre fokus på evaluering af resultaterne for Grønlands kystområder som ikke er dækket af is. Specielt er klimamodellernes forudsigelse af vandressourcen for oplande uden gletsjere ikke tidligere evalueret.

 

Water resources

Måling af vandføring ved en af de lokaliteter som vil blive brugt i analysen.