Database og arkiv

Database og arkiv

Ifølge Landstingsforordning nr. 18 skal Asiaq indsamle, registrere og formidle fagdata om det fysiske miljø fra hele Grønland. Ved fysisk miljø forstås Grønlands ikke-levende natur samt bebyggelse og andet menneskeligt indgreb i vores natur. 

I forbindelse med overvejelser om nye anlægsopgaver kan indsamlingen af forundersøgelsesdata være en meget stor udgift. Det er derfor vigtigt at allerede eksisterende forundersøgelsesdata opbevares i et velfungerende arkiv, så data let kan genbruges af nye interessenter. 
Asiaq har tre centrale databaser: 

Kortdata: 

Asiaq vedligeholder og formidler den nationale digitale database og det papirbaserede arkiv over kort i Grønland. Grønlandske og internationale rekvirenter kan henvende sig til Asiaq og bestille. Fagkoordinator: Bo Naamansen

Hydrologi og klima data: 

Denne database indeholder en stor mængde data og rapporter over undersøgelser af vandressourcer i Grønland. Databasen og arkivet indeholder data fra moniteringer af lokalt drikkevand, større miljøundersøgelser, fx en rapport om radon i boliger, og specielt langtidsmålinger af grønlandske vandkraftpotentialer. Fagkoordinator: Dorthe Petersen

Anlægs og geotekniske data: 

Asiaq vedligeholder de nationale anlægs og geotekniske data udført i hele Grønland, de ældste fra 50’erne. Asiaq ajourføre sine anlægs og geotekniske data i forbindelse med planlægning og projektering af større opgaver, fx lufthavne og havne. Projektleder: Martin Nauta 

 

Grønlands Selvstyre, men ikke tilsluttede organisationer, kan frit rekvirere materiale. Asiaq leverer data til andre rekvirenter efter den gældende prisliste. Man kan henvende sig personligt, pr. telefon, e-mail og via Asiaqs hjemmeside.