Glacier mass balance, UAV

Glacier mass balance, UAV

Gletsjermonitorering ved hjælp af droner

I løbet af 2017 og 2018 skal Asiaq - støttet af Grønlands Forskningsråd - gennemføre et glaciologisk forskningsprojekt, hvor der gøres brug af UAV-teknologi (droner). Målet med projektet er at kvantificere sæsonbaserede og årlige volumenændringer ved Qassinnguit gletsjer i Kobbefjorden. Volumenændringerne anvendes til at analysere ændringer i gletsjerens massebalance og i tillæg skal projektet studere forandringer i gletsjerens udbredelse.

Gletsjeren monitoreres ved at gøre brug af en Sensefly Ebee drone. Dronen tager højtopløste billeder, som gennem en fotogrammetrisk proces afledes til en tredimensionel overflademodel (DSM) og ortofoto-mosaik. Resultaterne fra droneprojektet vil blive sammenlignet med glaciologiske undersøgelser, som Asiaq har udført gennem Greenland Ecosystem Monitoring-programmet (www.g-e-m.dk) ved Qassinnguit siden 2012.

Projektet består af fire feltkampagner, hvoraf den første blev gennemført 10. maj 2017. Der skal efter planen gennemføres droneoperationer i september 2017, maj 2018 og september 2018. De endelige resultater fra projektet forventes at foreligge i starten af 2019.

For mere information om projektet og for glaciologiske spørgsmål, kontakt:

Jakob Abermann

jab@asiaq.gl

+299 348852

For mere information om Asiaqs droneaktivitet og produkter, kontakt:

Alexander Helland

alh@asiaq.gl

+299 541515

Feltarbejde i Qassinnguit, maj 2017.

Qassinnguit gletsjer, optaget fra første droneoptagelser.