Hydrologi, klima og miljø



 

Asiaq indsamler, bearbejder og formidler data om klima, hydrologi og miljø i Grønland.

Gruppens sammensætning

Faggruppen består af ingeniører, geografer og geologer. Indsamlingen af data foregår i nært samarbejde med Asiaqs værksted.

Dataarkiv

Data kvalitetssikres løbende og gemmes i Asiaqs database, og Asiaq har på den måde oparbejdet et betydeligt arkiv med data om de klimatiske og hydrologiske forhold i Grønland.

   

Gruppens opgaver

Gruppens arbejdsopgaver består hovedsagligt i at indsamle, kvalitetssikre og levere data fra Asiaqs klima- og hydrologiske stationer som beskrevet i Hydrologi- og Vejrobservationsprojekterne. Sideløbende udføres specialopgaver for offentlige og private organisationer og virksomheder.

Asiaq deltager desuden som partner i forskningsprojekter, hvor internationale forskere kan trække på Asiaqs faglige viden og dataserier samt de logistiske og tekniske kompetencer, som er oparbejdet gennem mere end 15 års erfaring med dataindsamling i Grønland. Blandt disse kan nævnes Permafrost-projektet, Nuuk Basic og Zackenberg.

Kontakt fagkoordinator Dorthe Petersen